4 danskere på cykeltur…

Torsdag d. 13 september havde jeg fri for arbejde. Jeg havde derfor sagt til Martin og Brian, at jeg stod til rådighed som guide hele dagen!

Det tilbud var de ikke sen til at takke ja til. Så vi drog mod San Francisco torsdag morgen.

Vi tog Barten (toget) derind, og stod af på stationen ved Civic Centeret. Derefter gik vi mod Filmore Street, som fører op i Pacific Hights – som nok er byens bedste kvarter. Og som samtidig viser en den rigtige side af San Francisco – nemlig de stejle gader!!!

Vi havde en super god dag, med helt perfekt vejr! Høj solskin og blå himmel – mere kan man jo ikke ønske sig, når man skal vise denne skønne by frem!

Søndag d. 16 september tog vi dem så med på den berømte cykeltur i San Francisco. Ja, det er jo ved at være en helt tradition, at vi skal have vores gæster med på denne tur.

Så søndag morgen var bilen pakket med cykler og vi var klar i vores cykel-outfit!

Vi startede ved Pier 39, hvor Brian og Martin skulle leje deres cykler. Samtidig fik de også lige set søløverne samt Fisher Mans Warf.

Derefter gik turen mod Golden Gate. Vi gjorde et lille stop under broen, hvor Martin og Brian var inde og se Fort Point. Derefter gik turen over broen, og kursen var nu sat mod Sausalito.

I Sausalito gik vi lidt rundt og kiggede i byen og vi sluttede til sidst af med frokost. Efter en god omgang frokost var benene atter ladet op, og vi var klar til at begive os ud på de stejle bakker!

Efter Sausalito kørte vi tilbage over Golden Gate og derefter op mod Presidio. Dette er et gammel militær område, som nu bliver brugt til bla. museum, hotel osv.

Vi gjorde ingen hold i Presidio men cyklede derimod direkte til Golden Gate Parken. Denne er lukket for biler om søndagen, så der er en helt speciel stemning derinde, hvor cykler, rulleskøjter osv. i stedet bliver fundet frem.

Efter at have nydt en is derinde samt cyklet lidt rundt, blev vi enige om, at vi nok hellere måtte vende snuden mod havnen igen, inden benene blev alt for trætte. Hvad Brian og Martin ikke helt vidste var, at vi havde gemt den stejleste bakke/stigning til sidst – Manddomsprøven, som Mic kalder den!!

Så efter Golden Gate Parken gik turen for alvor gennem San Franciscos gader. Sidste stigning på turen var på gaden, der hedder Diversidero! Ja, man kan ikke helt beskrive, hvor stejl den er, men en ting er helt sikkert – Martin og Brian ved, hvad vi snakker om!!!

Alt i alt en rigtig sjov og hyggelig dag (når man ser bort fra de ømme ben…), hvor vi fik vist San Francisco på cyklen!

Der ligger lidt billeder i galleriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *