Besøg fra Danmark

I torsdags (d. 6 september) fik vi igen besøg fra Danmark. Denne gang var det Heidi og Mads, som havde booket værelset. De kom direkte fra Florida, hvor de havde været på rundtur i en uge.

Det var SUPER skønt at se dem igen! Ikke mindst Mic syntes, at det var super skønt, at Heidi havde husket matadormix til ham:-)

Lørdag aften tog vi dem med ind til San Francisco, hvor vi skulle ud at spise. Vi syntes, de skulle prøve byens bedste fiskerestaurant – nemlig Scoma! (Ja, mor og Ove – I ved jo, hvad vi snakker om….) Og efter at dømme på Heidi og Mads’s ansigstudtryk, så levede den bestemt op til rygtet! Specielt Heidi havde meget svært ved at bestemme, hvad hun skulle vælge fra menukortet. Så vi andre blev enige om, at hun bare kunne bestille, hvad hun allerhelst ville have – og så kunne hun smage, det vi andre bestilte! Igen, igen valgte jeg at få krappe – så jeg blev iført forklæde og nødeknækker! Ikke et særligt kønt syn, men det smagte squ godt!!!

Mads har altid haft et ønske om, at komme ind og se en NFL kamp (Amerikans Football). Vi fik derfor bestilt billetter, så søndag skulle vi til Football Game! Kampen var faktisk åbningskampen for denne sæson og den var mellem Oakland Raiders og Detroit Lions og blev spillet i Oakland.

Som mange af jer nok ved, så har Oakland ikke det bedste ry! OG det har deres Football hold heller ikke – faktisk betegnes de som ligaens BAD GUYS!!! Derfor var størstedelen af deres fans også mørke kæmper! Vi havde fået pladser helt oppe på upper level, så vi havde en rigtig god udsigt over hele stadionet. Der var en kanon stemning derinde og fansene gik op i kampen med liv og sjæl! Det varede derfor heller ikke længe, før vi havde gang i high five og jubelråb med vores nye neger venner! GO RAIDERS!!!!!

Alt i alt en rigtig sjov oplevelse! Men næste gang må vi hellere møde op i det helt store Raiders outfit, så vi ikke falder så meget uden for igen….

Heidi og Mads kørte syd på i går, men kommer tilbage hertil igen om små 14 dage. De skal på rundtur i Californien, og slutter af her ved os.

I går aftes modtog vi det næste hold gæster – vi var i lufthavnen og hente min gamle kollega Brian og hans mand Martin. De har netop været en uge i New York, og skal så være en uge her ved os, hvor de skal opleve San Francisco. På søndag tager vi dem med på cykeltur i San Francisco – den som vi var med mor og Ove. Det glæder vi os til – det skal nok blive en rigtig god dag!

Ellers sker der vist ikke så meget. Nu går det meste af tiden jo med, at vi begge arbejder! Vi har netop bestilt sæsonpas op til skiområdet – vi kunne få det til $349, så det kunne vi jo ikke sige nej til. Sæsonen bliver skudt i gang her i løbet af november, så det bliver godt at komme ud og få skiene luftet igen.

Det ser ud til, at vi kommer hjem til Danmark til jul. Hvis alt går efter planen, så flyver vi hjem d. 19 december og bliver hjemme til d. 2 januar. Det er vi ved at glæde os rigtig meget til – det bliver skønt at komme hjem og se jer alle sammen, selvom jeg ikke helt kan forstå, at det er 9 måneder siden, vi sidst har set de fleste af jer.

Det var vist alt for nu – vi skal nok se, om ikke vi kan være lidt flinkere til, at få opdateret siden i fremtiden….

Stort knus herfra

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *