Como søen og Piedmonte

Vi var så heldige at Hanne havde inviteret med en uge til Italien for at fejre hendes runde fødselsdag med hende og Ove. De havde bestilt 4 dage i Lecco ved Como søen og så videre til 4 dage i Cherasco som ligger i Piedmonte tæt ved Alba.

Como

Hanne og Ove kørte torsdag eftermiddag mod Schweiz med campingvognen bagefter of fuld oppakning. De ankom efter et par overnatninger til Zug lørdag middag efter at have parkeret vognen ved mit kontor. Søndag morgen stod vi tidligt op og fik spist morgenmad inden vi kørte mod Come ved 8 tiden. Vi har været noget bekymret for Gottard tunnelen da der kan være meget lange køer og især i sommer perioden. Men alt gik uden problemer og vi var hurtigt igennem Schweiz. Det tager kun et par timer at køre til Como så vi var tidligt fremme ved hotellet. Efter at have checket ind gik vi ind til byen for at finde et sted at spise frokost. Lecce er en hyggelig lille by med små gader og masser af restauranter. Vi fandt hurtigt et lille pizza sted hvor en kold øl og pizza kunne nydes.

Mandag var Hanne’s fødselsdag og vi havde besluttet at vi skulle med båden rundt. Først med stop i Bellagio og senere videre til Como. Det var en fantastisk flot tur og vi fik set mange fine byer langs søen. Eneste overraskelse var den lange sejltur, vi havde ikke regnet med at det ville tage så lang tid at sejle fra Lecce til Bellagio. I Bellagio betalte vi nogle få euro mere og så kunne vi opgradere vores billet til en hurtig båd til Como, det var perfekt og det sidste stykke tog ikke mere end 30 minutter.

Efter en pefekt dag på søen tog vi retur til Lecce med bus fra Como. Det tog en times tid og så var der tid til lidt afslapning inden vi skulle ud og spise i byen.

Bergamo

Tirsdag kørte vi til Bergamo som ligger en times tid fra Lecce. Det er en by som er delt op i en øvre og nedre del. Den øvre del er den gamle bydel og det er fantastisk hyggeligt at komme derop. Man tager med et lille tog op af bakken og det er specielt at man pludselig føler man er mange år tilbage i tiden.

Piedmont

Onsdag morgen gik turen mod Piedmont hvor vi skulle bo i Cherasco, som er en lille by på toppen a en bakke. Det var et gammelt kloster som var lavet om til hotel og vi havde en fantastisk udsigt over dalen og de mange vinmarker. Hotellet kan klart anbefales.

Byen ligger ikke langt fra de kendte vinområder så som Barolo, Babarresco, Nieve og kendte byer som Asti og Alba. Vi nød dagene og var på nogle fantastiske vingårde hvor der blev testet alt fra vinkortet. Maden i dette område er helt fantastisk og vi kan uden at lyve sige at vi ikke spiste dårligt en eneste gang.

Torsdag havde vi en tur til Torino hvor vi besøgte bil museum som bød på mange biler igennem tiden. Torino er stadig hovedsæde for FIAT.

Søndag morgen gik turen retur til Schweiz med bilen godt fyldt op med vin. Det blev vist til godt 200 flasker så bilen var godt pakket og bagsædet var taget i brug til kufferter.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *