Fredag den 18. september tog vi mod lufthavnen i San Francisco for at flyve mod Oahu. Vi skulle først flyve kl. 16.30 så Mic havde nået at være på arbejde først. Flyveturen gik fint og vi landede lidt før tid i Honolulu. På hotels.com havde vi bestilt værelser på Ilima Hotel som ligger på Waikiki beach. Vi boede ikke helt ned til vandet men ca. 2 blokke derfra. Vi må nok sige at det første indtryk af Oahu er med lidt blandede følelser, man mærker ikke rigtig man er på en tropeø. Honolulu er en kæmpe storby med masser af trafik og mange mennesker.
Lørdag bestemte vi os for at køre mod Ka’ena Point som er det vestligste punkt på øen. Man kan køre til en strand som ligger ca. 5km fra spidsen, hvorefter man skal gå det sidste stykke. Ka’ena betyder ”heat” og det må vi love for at der var. Vi gik ca. halvdelen af turen og vente om, vi havde ikke fået nok vand med og var ved at gå til i varmen, så vi besluttede at køre lidt rundt på øen i stedet. Vi kørte tilbage mod byen, hvor Anette havde fundet et sted i guide bogen vi skulle se. Punchbowl Crater som det hed er en gammel vulkan, hvor der nu er bygget huse i krateret ligesom der er lavet en kæmpe mindeplads for faldne soldater. Fra pladsen som ligger på toppen af vulkanen fik man en helt utrolig udsigt over byen. Vi var samtidig så heldige at der var fly show nede fra militær basen.
Søndag kørte vi over mod den nordvestlige side af øen. Vi startede fra Honolulu og fulgte vejen langs vandet hele vejen. Det første stop var Hanauma Bay som især Anette og mig havde glædet os vildt til. Det var nemlig her man kunne snorkle. Ikke nok med at man kunne snorkle, men det skulle være det bedste snorkel sted på Hawaii. Da vi kommer frem tager de 1 dollar for at parkere. Det var da ikke så galt tænkte vi, men vi blev klogere da vi kom ud af bilen. Nok havde vi hørt at det kunne være lidt af en turistfælde, men de tog 7 doller per person for at komme ind. Vi betalte og gik ned mod bay’en. Det skal dog siges at det var alle pengene vær. Det var helt fantastisk at plaske rundt i vandet og se de mange fisk mellem korallerne.
Efter at vi har snorklet i nogle timer kørte vi videre langs kysten. Vi gjorde flere stop ved parker og strande, og badede i måske det varmeste vand nogen sinde. Vi gjorde et stop ved Sunset Beach på den nordvestlige side af øen. Der var utroligt flot og mange mennesker grillede og ventede på at solen gik ned.
Mandag stod vi tidligt op og drog mod Pearl Harbor. Vi havde læste flere steder at man skulle komme tidligt for at være sikker på at få billetter ud til Arizona Memorial, som er skibet hvor 1100+ mænd omkom under angrebet. Det var meget sjovt at se området men igen er det ikke et sted vi behøver at komme igen. Hanne og Ove valgte også at tage ud på Missouri som er et krigsskib man kan komme ud og se. Det var rigtig spændende og tog ca. en times tid. Imens sad Anette og mig og nød en kold is og sodavand.
Tirsdag gik turen videre mod lufthavnen. Vi skulle flyve over middag så vi havde tid til at sove længe. Flyveturen tager ikke mange minutter, men vi kom da lige op i luften. Vi skulle bo på det samme hotel ”The Whaler” som Anette og Mic boede på sidste gang, så det var så let at finde dertil. Vi kunne desværre ikke checke ind før kl. 15, så vi måtte lige vente et par timer ved stranden. Anette og jeg var ikke længe om at hente badetøjet i bilen og ligge os ned til stranden, mens Hanne og Ove gik sig en tur langs vandet. Værelserne var helt perfekte, man har et kæmpe værelse med seng og sofa, ligesom man får altan hvor man kan kigge ud over vandet. Hanne og Ove var så heldige at blive opgraderet til en Suite så vi kunne være på samme etage. De havde et kæmpe soveværelse med separat stue, så bliver det vist ikke bedre.
Onsdag begik vi os ud på turen mod Hana. The Road to Hana som den hedder, er nok øens største turistattraktion, hvis man kan kalde den det. Som vi beskrev sidste gang vi var her er det en lang snørklet vej langs kysten, hvor man kan gøre stop ved regnskov, strand, bjerge, vandfald osv. Det er en helt fantastisk tur hvor man virkelig oplever Maui. Denne gang var vi så ”heldige” at man kunne køre hele vejen rundt om vulkanen, så vi skulle ikke vende om da vi kom til Hana. Det skulle dog vise sig at blive noget af en tur, da det meste af vejen var grusvej og ikke bredere end kun en bil kunne køre der. Og selvfølgelig skete det som vi havde joket omkring, en kæmpe lastbil kom i mod os. Så var der ikke andet at gøre end bakke nogle hundrede meter tilbage ned af bjerget til han kunne komme forbi. Heldigvis var vi de første i køen af biler, så vi tør ikke tænke på hvor langt de øvrige har, skulle bakke tilbage.
De sidste par dage på Maui blev brugt til rent afslapning og små udflugter. Vi hyggede på de mange restauranter og god mad på grill ved hotellet. Der blev også tid til en runde golf for Mic på Kapalua, hvilket var helt fantastisk.