Hong Kong & Shanghai

Den sidste uge i oktober skulle jeg til Hong Kong og Shanghai og arbejde og vi besluttede at forlænge turen over weekenderne så Anette kunne tage med. Vi tog flyveren fra San Francisco kl. 1 om natten til torsdag og landede i Hong Kong lørdag morgen. Det startede ikke så godt da vi var 1_ time forsinket fra San Francisco, hvor vi allerede sad i flyveren. Ikke så fedt når man vidste at man skulle sidde der i 15 timer i forvejen.

Vi rejste med Jimmy en af mine kollegaer som flytter til Kina efter nytår. De første par dage lørdag og søndag blev brugt på en masse sightseeing i Hong Kong. Det er en super fed by og vejret var helt perfekt. Omkring 30 grader men med en luftfugtighed omkring 90 % så det var lidt hårdt da vi er, vandt til tør varme. Lørdag aften mødtes vi også med min kollega som er chef for vores aktiviteter i Asien. Hans kone og ham inviterede os alle med ud og spise lørdag aften i byen hvor de bor, Stansted som ligger ca. en halv time fra Hong Kong.

Mandag og tirsdag stod den på arbejde for mit vedkommende, mens Anette nød Hong Kong centrum. Det blev til mere sightseeing og shopping i løbet af de 2 dage. Mandag mødes hun med Rob’s kone som tog hende med rundt i byen, det var rigtig godt da hun jo kendte en masse sjove steder og vidste en masse om byen.

Onsdag fløj vi til Shanghai og lad os straks slå fast, Hong Kong er ikke Kina. Man ser straks når man kommer til rigtig Kina at det er noget helt andet. Vi brugte onsdag aften i Shanghai inden vi torsdag og fredag skulle til Zhanjiagang hvor Simpson er ved at bygge en ny fabrik. Derude (ca. 2 timer fra Shanghai) er man rigtig kommet til Kina, de fleste derude kigger på en som om man kommer fra en anden planet.

Lørdag og søndag brugte vi igen tilbage i Shanghai. Vi fik set en masse af byen og nød den noget anderledes form for ”ferie” det er at være i Kina.

I kan se nogle af billederne i galleriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *