Weekend i Chicago

Den 2. og 3. juni havde Michael møder i Chicago så vi bestemte os for at bruge en weekend der. Vi tog af sted fredag morgen fra San Francisco hvor flyveturen til Chicago er ca. 4,5 time. Alt gik som det skulle i lufthavnen indtil vi sad i flyveren. Her blev vi skubbet væk fra gaten og piloten havde en meddelelse: ”Der er i øjeblikket uvejr i Chicago, så de tillader ingen fly at lande. Vi regner med at vi får lov til at lette om ca. 2 timer, men vi besluttede at vente i flyet så vi er klar”. BITTERT tænkte vi så, mens vi sad og gloede. Flyveturen gik dog fint med forsinkelsen.

Fabrikken ligger i Addison som er 20 min. fra centrum af Chicago, og da der går direkte tog besluttede vi at bo der. Vejret var helt perfekt i dagene vi var der, så vi nød rigtig at gå rundt i byen. Chicago ligger helt ud til Lake Michigan og byen er meget morderne, med mange skyskrabere og spændende arkitektur.

Vi brugte lørdagen på Millennium park og vi var en tur i Sears Tower, hvor man får udsigten fra 103. etage. Det var en heldig dag vi var der, vejret var klart så vi kunne se rigtig langt. Derudover gik vi op af Michigan Avenue som også bliver kaldt Magnificent Mile, denne gade er fyldt med butikker og gamle bygninger. Om aftenen var vi på Weber Grill restaurant, hvor de laver alt maden på kæmpe Weber griller. Det var godt mad, men vi tror de lever lidt på navnet. Generelt er der rigtig mange gode restauranter og cafeer i byen, så det er nemt at finde noget godt at spise.

Søndag bestemte vi os for at tage en tur ud til Museum of Science, som var rigtig godt. De havde alt fra morderne til gammel teknologi, så der var nok at kigge på. Eftermiddagen brugte vi i Lincoln park som ligger i byen, dette er også et af de eneste steder i USA hvor der er et Zoo med gratis indgang.

Mandag og tirsdag brugte Anette inden i byen hvor hun shoppede lidt og ellers slappede af.

Chicago er en rigtig fed by og kan absolut anbefales, det er i hvert fald ikke sidste gang vi er på besøg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>