Onsdag d. 13. juni skulle vi mødes med mor og Ove nede i Las Vegas. Vi skulle flyve fra San Francisco tidlig morgen, og så passede det med, at mor og Ove kunne hente os ved lufthavnen i Las Vegas.
I en kombination af at komme 5 min. for sent ud af døren samt mere trafik på motorvejen end forventet gjorde, at vi fik en MEGET hektisk start på dagen! Vi havde tjekket ind hjemme fra aftenen før (ja, hvad kan internettet efterhånden ikke bruges til?), så vi skulle bare have tjekket vores baggage ind – min. 45 minutter før.
Tiden gik og vi befandt os stadig på motorvejen = vi var ved at være temmelig presset! Mic havde dog læst, at man kunne tjekke baggagen ind ved Long Term Parking (der hvor vi skulle parkere i lufthavnen) mod en betaling på $5 pr. kuffert. Med hvinende hjul fik vi parkeret bilen og løb ned, for at få vores kufferter tjekket ind – tiden sagde 50 min før! Desværre blev vi mødt af et stort skilt, der sagde, at baggagen ved parkeringen skulle tjekkes ind min. 75 minutter før afgang.
Pokkers! Nu var vi virkelig ved at være presset! Og ikke nok med det, Long Term Parking ligger et pænt stykke fra afgangsterminalerne, så vi skulle nu til at vente på en bus for at komme videre. Endelig kom bussen og vi kom om bord. Men sjovt nok, er det ikke altid sådan, at andre mennesker har travlt, når man selv har det. Buschaufføren havde ihvertfald masser af tid denne morgen!
Langt om længe (eller sådan føltes det i hvertfald…) ankom vi til terminalen. Vi susede ind i håb om, at vi kunne få taskerne tjekket ind – nu 35 min. før. Men nej, den gik ikke! Det var for sent, og vores eneste udvej var enten at satse på et senere fly eller tage kufferterne med ind i kabinen.
Heldigvis havde vi kun en lille trolley med hver, så den kunne sagtens gå som håndbaggage. MEN man må jo ikke længere have toiletsager med ind i kabinen – kun det der kan være i en lille plastikpose. Og dem havde vi kun en af! Jeg fik den hurtigt fyldt, med de vigtigste (dyreste) ting, så vi kunne komme i køen til security. Vi tog chancen, og lod resten af toiletsagerne blive i kufferterne – det kunne jo være, at de ikke opdagede det….
Køen til security var lang – MEGET LANG! Og vi havde efterhånden kun 25 min. til, vores fly skulle afgå. Mic fik fat i en fra lufthavnspersonalet og han fik os heldigvis helt foran i køen. Nu kom det spændende så – vores kufferter skulle gennemlyses! Og nej den gik ikke…. De opdagede desværre alle vores ting. Øv!
Jeg nåede ikke at tænke mig om i mange sekunder før jeg hører Mic sige “I smider bare hele lortet ud – vi skal nå det fly NU!” Så vi sagde lige pænt farvel til shampoo, hårlak, solcreme, ansigscreme, deo, hårvoks osv. Piv, Piv!!
Nu var vi så igennem security og jeg skal da lige hilse og sige, at vi nu fik benene på nakken! I fuld løb ned gennem gangene kunne vi se gaten, vi skulle med fra. Damen ved gaten må også ha fået øje på os, ihvertfald råbte hun til os “Are you Mr. Andersen – party of two??” Det kunne vi ikke helt lyve fra. Vi skulle ikke vise boardingcard eller noget – vi skulle bare løbe ned til flyveren. Vi nåede lige ind i den, og døren blev lukket og så var vi afsted.
Puha, en hektisk start på en miniferie!
Mor og Ove hentede os som sagt i Las Vegas lufthavn. Inden vi tjekkede ind på hotellet, var vi lige ud at handle lidt ind til os! Der var jo en del, som skulle købes ind, nu alle toiletsagerne var strandet i San Francisco lufthavn.
Vi boede på hotel Luxor. Et kæmpe stort hotel (som alle de andre i Vegas), som er formet som en af pyramiderne i Egypten. Hotellet rummer ca. 4.100 værelser, kasino, restauranter, swimminpools, biograf osv., så det var nemt at fare vildt derinde.
Torsdag aften skulle vi ind og se showet “A new day…” med Celine Dion. Showet bliver afholdt på Ceasars Palace i bygningen Colosseum. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg tror aldrig, jeg har hørt så smuk en stemme før! Det kan ikke beskrives – det skal opleves! Showet var bygget op omkring alle Celines sange og hun havde nok omkring 50 dansere med. Det hele var bare så perfekt og smukt! Det var alle pengene værd. Desværre har vi ikke nogle billeder derfra, da man ikke måtte fotografere derinde.
Fredag middag fløj vi hjem igen, og Mor og Ove kørte nord på – hjemad mod os.