Vintur i Napa Valley

Fredag den 11. maj kørte vi afsted mod Napa efter Michael var kommet hjem fra arbejde. Det tager ca. en time at køre derop, men en fredag eftermiddag i mylrertiden er det lidt værre. Vi skulle op og mødes med de andre på hotellet. Jimmy, Wade og Tom (Michael’s kollegaer) havde alle deres koner med, og Jimmy havde en veninde og hans bror med også. Lørdag ville Mackenzie fra Simpson og hendes kæreste også komme, så vi var 12 i alt. Vi boede på Best Western i Napa, som ligger på hovedgaden i byen, men ca. 1-2 km fra downtown Napa. Fredag aften tog vi en taxa ned til byen, hvor vi fik et par øl inden vi gik ud og spiste. Vi spiste på en helt fantastisk italiensk restaurant, maden var rigtig god, og vinen kunne vi jo selvfølgelig ikke klage over. Imens vi ventede på bord, var der ikke mindre en 2 tjenere der spurgte Anette til hendes sko, men hun måtte jo skuffe dem, da de var købt i København. Efter en tur på baren igen, tog vi alle tilbage til hotellet. Anette og mig gik i seng, mens nogle få festede lidt videre, men det kunne de vist også mærke i hovedet om lørdagen.

Lørdag morgen stod den på morgenmad på Denny’s, endnu en af de amerikanske fast food restauranter. Denne var i tilknytning til hotellet, og det var der man fik morgenmad. Maden er OK i nødstilfælde, men det er ikke det bedste man kan få.

Kl. 10.00 blev vi hentet af vores chauffør. Vi havde lejet en limusine bus, som skulle køre os rundt til stederne. For at give jer en ide, er Napa county et område midt i en valley (dal), måske et af de bedste steder at dyrke druer i verden, som de siger. I Napa Valley er der ialt 350 vindyrkere, så der er nok at smage.

Wade, som er medlem af en vinklub i Napa, havde arrangeret 3 steder vi skulle hen. Dette er vigtigt hvis man er en gruppe, ellers lukker de ikke en ind til smagningen. Det første sted var Grgich Hills, hvor vi havde arrangeret en tur rundt i marken videre gennem produktionen og ind til lageringen. Efter det selvfølgelig det bedste, smagningen. Det var rigtig godt, man kunne rigtig komme tæt på, det var perfekt at have en privat guide, ligesom smagning foregik i et rum ved siden af det de bruger til alle turisterne. Efter Grgich tog nåede vi et par mindre steder ligesom vi havde nået et før.

Kl. 14 havde vi vores næste aftale som var på Fremark Abbey, her havde de valgt at vi ikke skulle have en tur rundt. Men det passede perfekt, for det tager noget længere tid. Fremark er et mellemstort sted, her var der også restaurant, så her kunne vi få lidt frokost. Vinsmagningen var rigtig god, manden der, fortalte rigtig meget om hver vin, og det var nogle rigtig gode vin. Vi endte også med at købe et par stykker.

Vi fortsatte vores tur rundt i vinlandet, hvor vi smagte mange forskellige. Men nogle var også ved at blive noget berusset, men sådan går det jo når man bare kan drikke løs. Vi sluttede dage af på et af de største steder i Napa, hvor vi fik champagne eller vin med brus, som de siger, de må jo ikke kalde det champagne..

Da vi kom hjem til hotellet kl. 18.30 var folk ved at være noget trætte. Vi aftalte at mødes ved 20 tiden så vi kunne gå ud og spise. Det endte med at vi besluttede bare at gå til en sportsbar hvor vi fik lidt at spise.

Alt i alt var det en rigtig god tur, og det kan klart anbefales at tage til Napa. Og hvis man er nogle stykker, så er det en god ide at leje en bil og chauffør, det er nu rart man ikke skal tænke på at køre.

Søndag valgte Anette og jeg at køre omkring det Outlet der er i Napa. Anette går jo helst ikke glip af en god shopping mulighed. Men det blev vist ikke til så meget. Vi var tilbage i Dublin omkring kl. 13, så var der lige tid til jeg kunne nå en runde golf inden weekenden var ovre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *