Godt Nytår

I ønskes alle et rigtig godt nytår derhjemme!

Vi tager en tur ind til San Francisco i aften, hvor vi skal spise på en restaurant nede ved Fisher Manns Warf. Derefter tager vi en tur op på Union Square, hvor der skulle være mange mennesker og fyrværkeri.

De sidste par dage herovre er gået med indkøb til lejligheden samt at se lidt af området.

I går var vi en tur inde i San Francisco. Vi havde ikke de store planer, så det blev mest bare til en rigtig hyggetur. Vi var en tur nede ved havnen og nyde synet af de mange søløver, en tur i Chinatown (det er jo altid en oplevelse for sig) og var inde at spise frokost. Vejret var super godt – temperaturen var som en rigtig god forårsdag i Danmark. Dejligt!

Det er heldigvis nemt for os at komme ind til byen (eller City, som de siger herovre), da der går et tog direkte. Det tager kun knap 40. min. og koster kun 4,90 dollars. Det koster nemlig en bondegård at parkere inde i byen, og trafikken frem og tilbage kan være MEGET slem. Så det kan ikke være nemmere.

Nå, men endnu engang rigtig godt nytår til jer alle sammen. Dejligt med alle de hilsner vi får i vores gæstebog – det varmer! Vi skal nok snart få lagt nogle billeder ind på siden, men vi kan desværre ikke gøre det, før vores anden computer kommer herover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *